Apparatbaseret diagnostik

Der påføres en gel på huden, som forbedrer lydkontakten. En lille sonde føres hen over undersøgelsesområdet; billederne vises i realtid på en skærm. Undersøgelsen er smertefri og kan som regel udføres uden særlig forberedelse. Varigheden afhænger af problemstillingen.

Typiske problemstillinger vedrører blødt væv: hævelser eller forandringer i spytkirtlerne, forstørrede eller påfaldende lymfeknuder på halsen, halscyster og uafklarede knuder under huden. Ultralyd kan også anvendes som den første billeddiagnostiske undersøgelse ved hævelser – for eksempel hos børn. Hvis en vævsprøve er nødvendig, kan finnålspunkturen udføres målrettet under ultralydsvejledning.

Knogle og luft hæmmer lydens udbredelse, så strukturer bag dem eller i luftfyldte rum ikke eller kun i begrænset omfang kan vurderes med ultralyd. Ved spørgsmål om knogler kan CT/DVT eller MR anvendes; ved mange spørgsmål om bløddele er MR særligt informativ. Ultralydsfundene vurderes derfor altid sammen med symptomerne, undersøgelsen og øvrige fund; teamet afklarer sammen med dig, hvilken metode der er egnet i det enkelte tilfælde, og hvor undersøgelsen udføres.

En røntgenkilde og en detektor bevæger sig omkring hovedet og optager billeder fra forskellige retninger. En computer beregner et rumligt datasæt ud fra disse. Det kan betragtes i forskellige snitplaner og vises som en tredimensionel model. På den måde kan placering, form og relationer mellem nærliggende strukturer vurderes.

Afhængigt af problemstillingen kan DVT anvendes til at vurdere knogleanatomien i næsen og bihulerne, tindingebenet samt kæbe- og ansigtsknoglerne. Tredimensionelle billeder kan eksempelvis understøtte udredningen af udvalgte forandringer eller skader og planlægningen af et indgreb. Ikke alle symptomer kræver en røntgenundersøgelse; samtalen og den kliniske undersøgelse kommer først.

Kopfzentrum beskriver brugen af CT- eller DVT-billeddata til Fiagon-operationsnavigation ved udvalgte indgreb i næse og bihuler. Her sættes instrumenternes positioner i relation til billeddataene. Navigationen supplerer orienteringen under indgrebet, men erstatter ikke den lægelige vurdering.

Før optagelsen gennemgås undersøgelsens formål og eventuelle tidligere optagelser. Informér teamet om en eksisterende eller mulig graviditet. Smykker, briller eller aftagelige genstande i optagelsesområdet skal eventuelt fjernes, så de ikke påvirker billederne.

Hovedet placeres, så det passer til undersøgelsesområdet. Mens optageenheden bevæger sig, skal du holde dig så stille som muligt og følge teamets anvisninger. Selve optagelsen er smertefri; ved en almindelig DVT af knoglestrukturerne er kontrastmiddel som regel ikke nødvendigt. Den præcise placering og varighed afhænger af apparatet og optagelsesprotokollen.

DVT anvender ioniserende røntgenstråling og er derfor ikke strålingsfri. Hver undersøgelse kræver en berettiget medicinsk indikation. Optagelsesområde og indstillinger vælges, så den diagnostisk nødvendige billedkvalitet opnås med mindst mulig eksponering. Især hos børn og unge er en omhyggelig afvejning vigtig.

Stråleeksponeringen afhænger blandt andet af apparatet, optagelsesvolumenet og indstillingerne. En generel påstand om, at DVT altid giver mindre stråling end CT, er derfor ikke korrekt. Ved mulig graviditet vurderes det særlig omhyggeligt, om undersøgelsen er nødvendig, kan udsættes, eller om der findes et egnet alternativ.

Styrken ved DVT ligger i fremstillingen af knoglestrukturer. Ved mange spørgsmål om bløddele, nerver eller tumorudbredelse er andre metoder mere egnede. En konventionel CT kan afhængigt af problemstillingen give yderligere oplysninger; MRT anvender ikke røntgenstråling og er særlig nyttig ved mange problemstillinger vedrørende bløddele. Også ultralyd eller endoskopi kan supplere en undersøgelse eller udgøre et alternativ.

Optagelserne vurderes fagligt og bedømmes i sammenhæng med dine symptomer og de øvrige undersøgelsesfund. Dette danner grundlag for de næste skridt: for eksempel yderligere udredning, konservativ behandling eller planlægning af en operation. Før aftalen afklarer teamet sammen med dig, hvilken undersøgelse der er nødvendig, hvor den finder sted, og hvilke spørgsmål om dækning af udgifter der skal tages højde for.

Før undersøgelsen afklares spørgsmål om metal og implantater, og ørerne beskyttes med høreværn. Du ligger på et smalt leje, som langsomt køres ind i apparatets åbning. Selve optagelsen er smertefri; mens den foregår, høres høje banke- og brummelyde. Undersøgelsen varer som regel længere end en CT-scanning og kræver, at du ligger stille; du kan kontakte teamet via en tilkaldeknap.

Angivelsen i Tesla beskriver magnetfeltets styrke. Apparater med 1,5 Tesla har i årtier leveret gennemprøvede billeder til en bred vifte af problemstillinger. Apparater med 3 Tesla muliggør en højere rumlig opløsning og kan vise fine strukturer — for eksempel i det indre øre, ved kraniebunden, på nerver eller i rygsøjlen — mere detaljeret. Hvilket apparat der er egnet, afhænger af problemstillingen, kropsregionen og tidligere optagelser; tildelingen foretages af det samarbejdende praksisteam.

Magnetfelt og radiobølger er ikke-ioniserende. Alligevel skal metaldele, visse implantater, pacemakere, insulinpumper og ældre karklips oplyses på forhånd, fordi magnetfeltet kan påvirke dem. Ved klaustrofobi kan undersøgelsen drøftes på forhånd, og der kan eventuelt gives støtte. Gadoliniumbaserede kontrastmidler gives kun efter en individuel vurdering. Ved spørgsmål om knogler er CT eller DVT ofte et bedre valg.

Tiden aftales med samarbejdspartneren; medbring eksisterende undersøgelsesresultater og tidligere billeder. Billederne vurderes fagligt og bedømmes sammen med dine symptomer, undersøgelsen og de øvrige fund. Heraf følger de næste skridt — for eksempel konservativ behandling, yderligere udredning eller planlægning af et indgreb.