Udstyr

Ved udvalgte operationer på næse og bihuler anvender Kopfzentrum navigationssystemet Fiagon XS. Ud fra CT- eller DVT-billeder viser det instrumenternes placering i realtid under indgrebet.

Ved kompleks anatomi eller efter tidligere indgreb kan disse billeddata supplere orienteringen. Navigationen erstatter ikke kirurgens erfaring og medicinske beslutning.

Cube 4D er den kompakte navigationsenhed fra Fiagon. Systemet lokaliserer instrumenterne elektromagnetisk og kan integreres i eksisterende operationsvogne og medietårne.

Instrumenternes positioner vises i relation til patientens egne billeddata; systemet er beregnet til indgreb inden for øre-næse-hals-området. Om navigation anvendes i det enkelte tilfælde, afgøres under behandlingsplanlægningen.

VirtuEye er en del af Fiagon-navigationen og etablerer forbindelsen mellem patienten og billeddataene. Et kamera registrerer ansigtets overflade med et stort antal målepunkter uden at berøre huden.

Registreringen finder sted før indgrebets begyndelse; kontrol af denne tilknytning forbliver behandlingsteamets ansvar.

Ved operationer, hvor nervernes funktion er vigtig for det videre forløb, kan denne måles under indgrebet. Kopfzentrum anvender hertil neuromonitoreringssystemet AVALANCHE fra producenten Dr. Langer Medical: Via fine elektroder registrerer det muskelreaktionerne (EMG), viser dem løbende og kan målrettet synliggøre nerver ved hjælp af en doseret stimulation.

Ved indgreb på strubehoved og skjoldbruskkirtel registreres stemmebåndsmusklens aktivitet via en særlig tubuselektrode; ved øreoperationer kan ansigtsnerven overvåges på denne måde. Om monitorering anvendes i det enkelte tilfælde, og hvilke afledninger der benyttes, afgøres af lægeteamet under behandlingsplanlægningen.

Mange indgreb på øre, kraniebasis og hals kan kun udføres sikkert, når fine strukturer kan ses forstørret og pålideligt belyst over længere tid. Kopfzentrum anvender hertil et operationsmikroskop fra Zeiss monteret på S88-stativet. Optikken er apokromatisk og gengiver dermed operationsfeltet med naturtro farver; forstørrelsen justeres motorisk, og skarpheden tilpasses via det interne fokuseringsdrev, uden at objektivet skal skiftes.

Den tunge stativfod holder mikroskophovedet roligt i den valgte position ved hjælp af magnetisk låsende led og gør det muligt at flytte det præcist efter behov; en ekstra tubusanordning kan gøre det samme billede tilgængeligt for en anden person. Om et operationsmikroskop anvendes i det enkelte tilfælde, og hvordan det indstilles, afgøres af lægeteamet under behandlingsplanlægningen.

Endoskopiske indgreb kræver et forstørret og pålideligt belyst indblik i rum, der ikke kan ses med det blotte øje. Kopfzentrum anvender to 4K-videotårne fra Arthrex til dette formål. Systemerne samler kamera, lyskilde og billedstyring i en kompakt søjle; billederne vises i høj opløsning på en stor skærm, som frit kan placeres i operatørens synsfelt.

Dette omfatter Pano-Scope: Med et tryk på en knap kan der skiftes mellem en 30°-, en 70°- og en ultravidvinkelvisning. Dermed bliver mere anatomi synlig på den samme skærm, og der er behov for færre ekstra adgangsveje. To apparater på klinikken gør det muligt at anvende videoteknikken afhængigt af indgrebet og lokalet. Om et sådant system anvendes i det enkelte tilfælde, og med hvilken indstilling, afgøres af lægeteamet under behandlingsplanlægningen.

Kopfzentrum anvender et aspirationssystem fra Söring (Söring GmbH, Quickborn) til ultralydsunderstøttet fjernelse af væv. Håndstykkets fine spids fører koncentrerede ultralydssvingninger ind i vævet og løsner derved målrettet blødere, vandrige dele, mens fastere strukturer som karvægge og nerver i vid udstrækning skånes. Det løsnede væv suges samtidig væk og køles ved skylning.

Metoden overvejes, når følsomme strukturer ligger i umiddelbar nærhed, og væv skal fjernes med størst mulig bevarelse af formen. Om og i hvilken form et sådant system anvendes i det enkelte tilfælde, afgøres af lægeteamet under behandlingsplanlægningen.

Ved piezoelektrisk kirurgi – kort piezokirurgi – leder et fint håndstykke koncentrerede ultralydssvingninger ind i knoglen. Derved kan knogle skæres eller fjernes målrettet, mens tilgrænsende bløddele som nerver, kar og slimhinde i vid udstrækning skånes. Inden for øre-næse-hals-medicin er metoden blandt andet beskrevet ved kraniebunden og tindingebenets pars petrosa.

Om et piezoelektrisk system anvendes i det enkelte tilfælde, afhænger af fundene og den planlagte operation. Beslutningen træffes af lægeteamet under behandlingsplanlægningen.

Ved indgreb i bugleje kan hovedet fikseres med et kranieklemmesystem kendt under navnet Mayfield: Tre fine spidser holder kraniet i en klemme på et stativ, der er fastgjort til operationsbordet. Derved holdes hovedet i ro under indgrebet og kan placeres målrettet.

Derudover anvendes hovedlejringssystemer, som er egnede til billeddiagnostik – eksempelvis DORO LUCENT-systemet fra producenten Black Forest Medical. Disse holdere består af røntgengennemtrængelige materialer og er udført translucente, så der kan tages billeder under indgrebet uden at fjerne holderen. Lægeteamet afgør under behandlingsplanlægningen, om og i hvilken form et sådant system anvendes.

Ved jetventilation ledes gassen i korte, hurtige stød gennem meget fine dyser ind i luftvejene – i stedet for gennem en tube. Dette holder operationsområdet frit og muliggør indgreb på strubehoved og luftrør, hvor kirurg og anæstesiteam bruger den samme luftvej. Carl Reiner i Wien fremstiller de jetendoskoper og respiratorer, der er beregnet til dette; de udfører normal- og højfrekvensventilation samtidigt og måler tryk samt ilt- og kuldioxidværdier i luftvejen.

Ved indgreb på strubehovedet kan der anvendes jetventilation. En såkaldt Laser Safe Mode kan sænke iltkoncentrationen i luftvejene før og under en laserbehandling; målingen foretages direkte i luftvejene. Om og i hvilken form en sådan metode vælges i det enkelte tilfælde, afgøres af lægeteamet og anæstesiteamet under behandlingsplanlægningen.

Coblation står for »controlled ablation« – en kontrolleret fjernelse af væv. Her skaber radiofrekvens et fint plasmafelt i et tyndt lag saltvandsopløsning, som bruges til at fjerne væv. Temperaturerne forbliver forholdsvis lave; typisk nås knap mere end 70 °C, så det omgivende væv i vid udstrækning skånes.

Til tonsillotomier – delvis fjernelse af ganemandlerne – anvendes særlige engangssonder, som kombinerer vævsfjernelse, skylning og koagulation i ét instrument. WEREWOLF COBLATION System fremstilles af Smith+Nephew. Om og i hvilken form metoden er egnet i det enkelte tilfælde, afgøres af lægeteamet under behandlingsplanlægningen.

Ved radiofrekvenskirurgi ledes højfrekvent strøm i afmålte doser ind i vævet gennem en tynd, nåleformet sonde. Derved reduceres det behandlede vævs volumen, uden at det skal fjernes; omgivende strukturer skånes i vid udstrækning. Inden for øre-næse-hals-medicin anvendes metoden blandt andet til volumenreduktion af den nedre næsemusling ved hæmmet næsevejrtrækning. En anden anvendelse er på den bløde gane med ganebuerne, for eksempel ved snorken og obstruktive vejrtrækningsforstyrrelser under søvn.

Behandlingen kan udføres ambulant; for næsemuslingerne kan den udføres på kort tid under lokalbedøvelse. Fordi indgrebet er minimalt invasivt, er belastningen mindre end ved mere omfattende operationer inden for søvnmedicin. Om og i hvilken form metoden er egnet i det enkelte tilfælde, afgøres af lægeteamet under behandlingsplanlægningen.

Ved endoskopisk bihulekirurgi fjernes polypvæv med en shaver (mikrodebrider) fra producenten Spiggle & Theis. Det penformede håndstykke har ved spidsen en roterende kniv i et skaft med et vindue i siden: Polypvæv suges ind, fjernes skånsomt og suges straks væk, så udsynet gennem endoskopet holdes frit.

Sammenlignet med tænger gør shaveren det muligt at arbejde præcist og skånsomt mod slimhinden i snævre bihuler. Forskellige lige og buede tilbehørsdele kan også nå kæbehulen og adgangen til pandehulen. Det lægelige team afgør ud fra fundene, hvilke instrumenter der skal anvendes ved et indgreb.

Ved indgreb i svælget, på strubehovedet og ved tungeroden frilægges operationsfeltet med en mundretraktor. Feyh-Kastenbauer-retraktoren, opkaldt efter sine første forfattere, består af et rammeformet, ikke rørformet stel med udskiftelige tunge- og kindblade: Bladenes vinkel og indføringsdybde kan justeres, så mund, svælg og strubehoved kan indstilles optimalt efter fundene. Sammenlignet med traditionelle stive rørlaryngoskoper forbliver arbejdsfeltet dermed stort set frit.

Til Da-Vinci-kirurgi (transoral robotkirurgi, TORS) blev retraktoren senere videreudviklet til FK-WO-varianten: med en endnu større åbning, yderligere bladvarianter og en føring, der giver plads til robotkamera og instrumenter. Dermed kan robotsystemet arbejde gennem den frilagte åbning, mens hoved, mund og tunge holdes stabilt fikseret. Det lægelige team afgør under behandlingsplanlægningen, om mundretraktoren skal anvendes til et indgreb.

Til operationer i fuld bedøvelse er en anæstesiarbejdsstation af typen Dräger Primus til rådighed. Apparatet samler tilførsel af ilt og anæstesigasser, ventilation og måleværdier fra luftvejene i ét system; kurver og tal vises på en stor skærm.

Bedøvelsen drøftes med anæstesiteamet før indgrebet. Under operationen overvåges vejrtrækning, kredsløb og bedøvelsesdybde løbende, og apparaterne tilpasses den individuelle situation.

Ved længere operationer i bedøvelse bliver blodgennemstrømningen i benenes vener langsommere; der kan derfor udvikles en trombose i de dybe benvener. Som mekanisk forebyggelse anvendes kompressionsstøvler: Bløde manchetter omslutter underben og læg og fyldes og tømmes skiftevis under tryk af en lille styrepumpe. Skiftet mellem trykkamrene efterligner muskelpumpen ved gang, skubber blodet fra venerne tilbage mod hjertet og forebygger dermed ophobning i benene.

Støvlerne anlægges inden bedøvelsens begyndelse og forbliver på under operationen og i den første tid derefter. De arbejder støjsvagt i takt med pumpen og kan kombineres med medicinsk tromboseprofylakse, hvis risikoen kræver det. Lægeteamet og anæstesiteamet afgør under behandlingsplanlægningen, om og i hvilken form kompression anvendes i det enkelte tilfælde.

Ved en likvorfistel siver hjernevæske (likvor) gennem en lille åbning i kraniebunden ind i næse- eller bihulerne. Til målrettet lokalisering af udløbsstedet kan der anvendes et farvestof, som lyser grønligt i fluorescenslys: Det påføres i fortyndet form på slimhinden nær den formodede fistel. Med et endoskop indrettet til fluorescens kan man se, om og hvor farvestoffet ændres af udsivende likvor og bliver synligt som et grønt skær.

KARL STORZ fremstiller de billedsystemer, som muliggør sådanne visninger; nogle af virksomhedens endoskopkameraer kan synliggøre fluorescenssignaler. Fluorescensendoskopi supplerer CT, MR og lægeundersøgelsen, men erstatter dem ikke. Lægeteamet afgør under behandlingsplanlægningen, om og i hvilken form metoden anvendes i det enkelte tilfælde.

Argonplasmakoagulation, forkortet APC, er en elektrokirurgisk, unipolær metode til overfladisk standsning af blødninger, koagulation og fjernelse af væv. Elektrisk strøm ledes gennem ioniseret argongas til vævet: Gassen kommer ud af sonden og omdannes ved spidsen til et ledende plasma. Sonden berører ikke vævet; afstanden er cirka 5 til 15 mm.

Virkningen er begrænset til overfladen – ved almindelig anvendelse regner man med en indtrængningsdybde på cirka 2 til 3 mm. APC anvendes kun under visuel kontrol og ikke på metalclips eller kirurgiske suturer. Apparaterne er fra Erbe Elektromedizin; indstillingerne vælges på operationstårnet, og argontilførslen sker via en gasflaske med trykreduktionsventil og flowregulering.

Til stabilisering og genopbygning af knogle i hoved-hals-området anvendes plader og skruer, der er tilpasset knoglens form. I ansigtsskelettet anvendes oftest flade, tætliggende plader med gevinddiametre på cirka 1,0 til 2,0 mm; på mere belastede steder kan tykkere plader komme på tale. Pladen tilpasses og forankres i knoglen med små skruer.

Skruerne er oftest selvskærende, i nogle systemer også selvborende; valget afhænger af knoglens beskaffenhed og tykkelse. Et knoglefragment fastholdes som regel med mindst to skruer pr. plade. Lægeteamet afgør under den forberedende samtale, om og hvilke plader og skruer der anvendes i det enkelte tilfælde; placering og heling kontrolleres med røntgen eller CT.

Ved indgreb på underarmen – eksempelvis udtagning af en underarmshudlap (radialislap) til rekonstruktiv kirurgi – etableres der blodtomhed i armen ved starten. Hertil løftes armen eller omvikles med et elastisk bind, så vævet tømmes for blod; derefter fyldes en manchet med lufttryk. Det anvendte tryk tilpasses det såkaldte ekstremitetsokklusionstryk, altså det laveste tryk, der sikkert afbryder blodgennemstrømningen i armen.

Varigheden af blodtomheden begrænses og overvåges sammen med bedøvelsen; lægeteamet fastlægger pauser og kontrolleret løsning af manchetten. Om og hvordan blodtomhed i armen anvendes i det enkelte tilfælde, afgøres under den forberedende samtale – ved karsygdomme, kredsløbsforstyrrelser i hånden eller forudgående skader på armen kan man undlade det.