Glomustumor i øret

Diagnose

En glomustumor (paragangliom) i øret er en godartet, meget karrig tumor, som udgår fra celler i nervefletværket i mellemøret. Den ses bag trommehinden som et rødligt område, der pulserer i takt med pulsen; i øremikroskopet kan den blegne, når trommehinden sættes under tryk. CT- og MR-skanning viser placering og udbredelse og adskiller den fra større rumopfyldende processer ved kraniebunden.

Symptomer

Det hyppigste symptom er en pulssynkron øresusen – en susen i takt med hjerteslaget – efterfulgt af et langsomt tiltagende høretab. Senere kan der komme svimmelhed, trykfornemmelse i øret, svaghed i ansigtsmuskulaturen eller udfald af nervefunktioner ved kraniebunden.

Årsager

Tumorerne udgår fra paraganglionære celler, som normalt regulerer kropsfunktioner såsom blodtryk og temperatur; forandringer i genet SDHD er beskrevet som en genetisk årsag. De optræder oftest senere i livet og vokser langsomt.

Behandlingsmuligheder

Da tumorerne næsten aldrig er ondartede og kun sjældent spreder sig, observeres små forandringer med få symptomer undertiden i første omgang. Den varige behandling er mikroskopisk fjernelse, oftest gennem øregangen eller via en adgang bag øret; større rumopfyldende processer ved kraniebunden kræver specialiserede metoder. Alternativt kan strålebehandling overvejes ved forandringer, der ikke kan opereres, eller ved resterende tumorvæv.

Efter indgrebet

Efter fjernelsen heler såret som regel hurtigt; høreprøver viser, om hørelsen er bevaret eller forbedret. Sjældne komplikationer er hul i trommehinden eller svækkelse af ansigtsnerven. På grund af den sjældne risiko for tilbagefald anbefales regelmæssige kontrolundersøgelser.