Ordination og tilpasning af høreapparater

Ved hørenedsættelse kan et høreapparat forbedre hørelsen og forståelsen. Før tilpasningen foretages en lægelig høreprøve; på dette grundlag udstedes ordinationen, hvorefter apparatet indstilles individuelt og afprøves i hverdagen.

Før tilpasningen: undersøgelse

Først undersøges øret og trommehinden, og hørelsen måles. Lægeligt skelnes der mellem, om lyden kun når dæmpet frem til det indre øre (konduktivt høretab, hvor det ydre øre eller mellemøret oftest er påvirket), eller om selve det indre øre er beskadiget (sensorineuralt høretab, hvor aldersbetinget hørenedsættelse er et hyppigt eksempel). Afhængigt af hvilken del af øret der er beskadiget og i hvor høj grad, er forskellige behandlinger relevante. Er hørenedsættelsen forbigående – for eksempel på grund af en prop i øregangen eller væske i mellemøret – afklares årsagen først.

Ordination

For at få et høreapparat kræves der som regel en lægeordination, som udstedes efter høreprøven. Personer med lovpligtig sygeforsikring har efter § 33 Abs. 1 SGB V ret til høreapparatforsyning uden ekstra egenbetaling; ud over selve apparatet omfatter dette også ydelser såsom tilpasning, afprøvning, vedligeholdelse og reparation. Standardforsyningen omfatter begge ører. Om og i hvilken form udgifterne dækkes, afhænger af forsikringsstatus og drøftes på forhånd.

Tilpasning

Tilpasningen sker i samarbejde med audiologen. Der udføres audiologiske målinger, apparatet indstilles individuelt efter høretabet og tilbydes til afprøvning i hverdagen. Almindelige typer er apparater, der bæres bag øret (HdO), og apparater, der sidder i øret (IdO); udformningen afhænger af høretabets art og grad samt kravene i hverdagen. Ved finjusteringen kan lyden også måles direkte i øregangen for at kontrollere indstillingen. Der kræves oftest flere besøg, indtil indstillingen passer; derefter følger kontroller og vedligeholdelse.

Begrænsninger og yderligere muligheder

Et høreapparat forbedrer hørelsen og forståelsen, men erstatter ikke den naturlige hørelse. Om og hvor meget det hjælper i det enkelte tilfælde, afhænger af hørenedsættelsens type og grad; et bestemt resultat kan ikke garanteres. Ved svært sensorineuralt høretab eller døvhed kan et cochleaimplantat komme på tale. Hvis høreapparater ikke er tilstrækkelige ved ensidig behandling, er benledningssystemer også en mulighed. Valget af den passende løsning drøftes i fællesskab ud fra undersøgelsesfundene.