Høreforstyrrelser

Hørelsen spiller en afgørende rolle i kommunikationen mellem mennesker og bidrager i væsentlig grad til den normale sprogudvikling samt til den kognitive, psykosociale og følelsesmæssige udvikling. Ubehandlede høreforstyrrelser kan føre til social isolation, depression og demens. Især hos børn kan høreforstyrrelser medføre mange forskellige udviklingsmæssige vanskeligheder.

Diagnose

Hørescreening af nyfødte: Ved unormalt screeningsresultat foretages supplerende udredning i foniatri/pædiatrisk audiologi.

Audiometri: Subjektive og objektive undersøgelser til børn og voksne. Subjektiv audiometri ved og over høretærsklen. Undersøgelse af høreafstand, stemmegaffelprøver, tonetærskelaudiometri, taleaudiometri, undersøgelse for simulation, tinnitusdiagnostik, kontrol af høreapparatindstillinger. Objektiv audiometri hos børn og voksne: registrering af akustisk fremkaldte hjernestammepotentialer, måling af otoakustiske emissioner, automatiseret hørescreening af nyfødte, tympanometri, registrering af stapediusreflekser.

Typer af høreforstyrrelser:

Perifere høreforstyrrelser: Vedrører det ydre øre, mellemøret og det indre øre: Konduktivt høretab: Nedsat lydtransport i den ydre øregang eller mellemøret. Sensorineuralt høretab: Skader på sansehårcellerne i det indre øre. Kombinerede former for høretab.

Centrale høreforstyrrelser og AVWS (auditive bearbejdnings- og perceptionsforstyrrelser): Hørenerver, kerneområder i hjernestammen eller bearbejdningscentre i storhjernen er påvirket.

Behandlingsmuligheder

Konventionel høreapparatbehandling.

Operation: Mellemøreoperation med indsættelse af høreproteser.

Implanterbare høreapparater: Benledningshøresystemer (Bonebridge, OSIA, Attract, Adhear) og (delvist) implanterbare mellemøreimplantater (Vibrant Soundbridge).

Valget af behandling afhænger af typen og årsagen til den diagnosticerede høreforstyrrelse. En helhedsorienteret diagnostik og hurtig iværksættelse af behandling er især hos børn afgørende for at undgå mulige følgeskader.