Liquorfistel med transnasal lukning

Diagnose

Ved en likvorfistel siver hjernevæske (likvor) ud gennem en åbning i kraniebunden og hjernehinden – ved den form, der behandles transnasalt, ind i næse- eller bihulerne. Mistanken opstår oftest ved ensidigt, klart, vandigt sekret fra næsen. For at bekræfte mistanken undersøges væsken for beta-2-transferrin. Tyndsnits-computertomografi og MR-cisternografi viser tilsammen, hvor åbningen er, og hvor stor den er.

Symptomer

Typisk er en ensidig, klar, vandig væskestrøm fra næsen, som kan forstærkes i liggende stilling, ved foroverbøjning eller ved pressen. Mange patienter bemærker en salt eller metallisk smag, væske, der løber ned i svælget, eller tryk i hovedet. Feber, nakkestivhed og kraftig hovedpine kan være tegn på hjernehindebetændelse – i så fald er øjeblikkelig lægelig vurdering nødvendig.

Årsager

Oftest opstår en likvorfistel efter en hoved- eller ansigtsskade; sjældnere følger den efter et indgreb i bihulerne eller på kraniebunden. En del lækager viser sig uden ydre årsag, for eksempel ved vedvarende forhøjet intrakranielt tryk, medfødte åbninger i kraniebunden eller som led i sygdomme, der nedbryder kraniebundens knogle.

Behandlingsmuligheder

Små, nyligt opståede lækager ophører undertiden ved ro og ved at undgå at presse. Hvis der fortsat løber cerebrospinalvæske ud, lukkes åbningen som regel endoskopisk gennem næsen: Efter skånsom rengøring af området dækkes stedet fra næsesiden i flere lag, eksempelvis med et lag bindevæv, slimhinde, fedt eller en kombination. I udvalgte tilfælde suppleres lukningen med midlertidig afledning af cerebrospinalvæske via lænderyggen, indtil lukningen er tæt. Ved meget store eller svært tilgængelige defekter kan en åben adgang via kraniebunden være nødvendig.

Endoskopisk transnasal lukning betragtes som meget pålidelig: I en oversigtsartikel om 289 likvorfistler behandlet på denne måde lykkedes det første indgreb i cirka ni ud af ti tilfælde, og samlet kunne omkring 97 procent af lækagerne lukkes endoskopisk. Efter operationen følger kontrolundersøgelser og en periode uden at presse, løfte eller flyve. Hvis afdækningen ikke forsegler varigt, kan den anlægges på ny.