Brud på næsebenet

Diagnose

Brud på næsebenet er den hyppigste ansigtsknoglefraktur. Efter en skade vurderes næsen udvendigt og indvendigt: Huden undersøges for hævelse, ømhed og fejlstilling, og ved næsespejling eller næseendoskopi vurderes slimhinden, næseskillevæggen og en eventuel blodansamling mellem skillevæg og slimhinde. Røntgenbilleder af næsen er sjældent nødvendige; computertomografi tilføjes, hvis der er mistanke om yderligere skader i ansigtet eller kraniebunden.

Symptomer

Typiske symptomer er smerter, hævelse og en trykfornemmelse over næseryggen samt næseblod i de første timer, en knasende fornemmelse ved berøring og en synlig skævhed af næsen. Blå øjenlåg og blå rande omkring øjnene er almindelige ved denne skade. Hvis ensidigt besværet vejrtrækning gennem næsen fortsætter, eller næseskillevæggen buler frem, er en snarlig lægevurdering nødvendig; synsforstyrrelser eller dobbeltsyn efter en ansigtsskade kræver omgående vurdering på et hospital.

Årsager

Oftest skyldes næsebrud et direkte slag eller stød mod næsen, for eksempel under sport, ved fald, under slagsmål eller i trafikken. Da næsebenet er tyndt og fremspringende sammenlignet med de øvrige ansigtsknogler, brækker det allerede ved en mindre kraftpåvirkning. Hos børn skal det undersøges, om væksten af næsens skelet er påvirket; en vedvarende ensidig blokering af næsevejrtrækningen efter bruddet kan tyde på en skade på næseskillevæggen.

Behandlingsmuligheder

I de første timer er nedkøling, blødningsstandsning og hævet overkrop i fokus; en blodansamling i næseskillevæggen tømmes hurtigt, så brusklaget ikke beskadiges. Hvis næsebenet er forskudt, bringes det som regel på plads ved en lukket reponering under lokalbedøvelse eller fuld bedøvelse afhængigt af alder og omfang. Man venter som regel med reponeringen, indtil hævelsen er aftaget, normalt nogle få dage og kortere tid hos børn end hos voksne. Derefter fastholdes den lige stilling i nogle dage med en udvendig skinne og små indvendige skinner langs skillevæggen; i denne periode må næsen ikke udsættes for stød, og man må ikke pudse næsen kraftigt.

Hvis der fortsat er en fejlstilling eller hæmmet næsevejrtrækning, kan indgrebet gentages på et senere tidspunkt eller suppleres med en næsekorrektion. Efter et næsebrud undersøges det, om næseskillevæggen står lige, og om begge næsesider har fri passage; dobbeltsidig hovedpine, vedvarende skorper eller gentagne infektioner er grunde til en ny vurdering.