Rekonstruktion af den ydre næse med lokale lapplastikker

Huden på den ydre næse kan blive beskadiget ved fjernelse af tumorer, især hudkræft, eller ved ulykker. Små defekter kan ofte sys direkte sammen eller dækkes med en hudtransplantation. Ved større eller uhensigtsmæssigt placerede sår anvendes lapplastikker: Sund hud fra det umiddelbart omgivende område flyttes ind i defekten med sin egen blodforsyning, så farve og struktur passer godt til næsen. Valget af lap afhænger af defektens størrelse, det berørte næseområde og hudens bevægelighed.

Lapplastikker

Til mindre defekter på næsetippen og næseryggen anvendes ofte bilobede lapper eller rotationslapper, som drejes ind i såret fra næsens omgivelser. Defekter på sidevæggen kan dækkes godt med lapper fra kinden eller den nasolabiale fure. Til større defekter, der omfatter flere lag, kan en pandelap anvendes: En stilket hudlap fra panden føres via en smal bro til næsen og tilpasses dér; den forsynes via pandens øvre arterie og adskilles fra stilken ved et senere indgreb.

Forløb

Før indgrebet fastlægges defekten og den planlagte lapform ved hjælp af fotos, tegninger og, hvor det er nødvendigt, billedoptagelser. Selve indgrebet foregår afhængigt af omfanget i lokalbedøvelse eller fuld bedøvelse. Lappen skæres fri, drejes ind i defekten og sys fast med fine suturer; donorstedet lukkes direkte.

Efter indgrebet

Efter indgrebet planlægges sårpleje, arpleje og kontrolundersøgelser. Ved anvendelse af en pandelap løsnes lappens stilk ved et andet indgreb efter få uger, og næsens form finjusteres. På denne måde kan også større defekter dækkes med væv, der bevarer næsens udseende og funktion.

Hvem kan metoden være relevant for

Lapplastik på den ydre næse kommer især på tale efter fjernelse af hudtumorer eller efter ulykker, når en defekt ikke kan lukkes direkte. Lægeteamet afgør under behandlingsplanlægningen, om lapplastik er egnet i det enkelte tilfælde, og hvilken teknik der vælges.