Panendoskopi

Panendoskopi er en endoskopisk undersøgelse af de øvre luft- og fødeveje under bedøvelse. Den omfatter mikrolaryngoskopi af strubehovedet, diagnostisk bronkoskopi af luftrøret og bronkierne samt øsofagoskopi af spiserøret. Den tjener især til en præcis vurdering af tumorer i hoved-hals-området og til at søge efter mulige sekundære tumorer.

Hvornår udføres en panendoskopi?

Typiske anledninger er en påvist eller mistænkt tumor i mund, svælg eller strubehoved, uafklarede lymfeknuder på halsen uden påviselig primærtumor samt uforklarede symptomer som vedvarende hæshed, synkebesvær eller blodtilblanding i opspyt. Før en planlagt tumoroperation hjælper undersøgelsen med at fastslå forandringens omfang.

Undersøgelsens forløb

Panendoskopien foregår i fuld bedøvelse, oftest under en kort indlæggelse. Med stive eller fleksible endoskoper undersøges strubehovedet, luftrøret med bronkiesystemet og spiserøret efter tur. Påfaldende områder dokumenteres med foto eller video.

Der udtages prøver (biopsier) fra mistænkelige vævsområder, som undersøges histologisk. Først resultatet af denne undersøgelse giver sikkerhed om forandringens art og udbredelse og danner grundlaget for den videre behandlingsplanlægning, der drøftes på den tværfaglige tumorkonference.

Risici og efterbehandling

Panendoskopi er en etableret metode; alvorlige komplikationer er sjældne. Der kan forekomme forbigående hæshed, halssmerter eller tandskader fra de stive instrumenter; efter biopsier kan der opstå let efterblødning. På undersøgelsesdagen bør man ikke spise eller drikke, før virkningen af bedøvelsen er aftaget, så længe synkerefleksen stadig er påvirket; teamet giver konkrete anvisninger herom.